Salgs- & leveringsbetingelser
1. Anvendelse
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er gældende uanset, om køber har fremsendt eller fremsender egne købs- eller udbudsbetingelser. Køber har således i kraft af sin gennemførelse af købet accepteret, at købers købsbetingelser ikke er en del af parternes aftale.
2. Tilbud
Alle tilbud afgivet af TS TECH A/S er gyldige fra tilbuddets dato og 1 måned frem, medmindre andet er angivet på tilbuddet.
3. Priser
Alle priser opgives i DKK/Euro ekskl. moms, og køber må acceptere ændringer i pris som følge af ændringer i skatter, afgifter, kurser, råvarepriser og lignende i perioden mellem tilbuds- og betalingsdato.
Alle vores priser tillægges et gebyr, som TS TECH A/S har valgt at betegne miljøtillæg. Miljøtillægget beregnes som 1 % af den totale fakturapris, dog minimum 50 kr. Tillægget dækker over følgende:
Miljøafgifter og gebyrer opkrævet af leverandører til TS TECH A/S.
Herudover opkræves et tillæg på 2,5 % af timelønnen. Dette tillæg dækker over følgende:
- Diverse forbrugsmaterialer
- Emballage-, energi-, stats-, olie- og transportafgifter
- Tillæg for byttepaller
- Ekspeditions- og oprettelsesgebyrer
4. Levering
Alle produkter indleveret til reparation, afhentes af køber hos TS TECH A/S, medmindre andet er aftalt mellem TS TECH A/S og køber.
Alle omkostninger i forbindelse med afsendelse af varer til køber, vil blive pålagt køber i forbindelse med fakturering, medmindre andet er aftalt mellem parterne.
Ændres den aftalte leveringstid på foranledning af køber efter aftalens indgåelse, forbeholder TS TECH A/S sig ret til prisændringer.
5. Betaling
Medmindre andet er aftalt mellem TS TECH A/S og køber, så forfalder betaling indenfor 7 dage fra faktureringsdatoen. Betalingsbetingelserne vil altid fremgå af fakturaen.
Hvis kunden ikke overholder de angivne betalingsbetingelser, så forbeholder TS TECH A/S sig ret til at opkræve 2 % af fakturabeløbet i rente pr. påbegyndt måned, samt tilskrive køber et påmindelsesgebyr på kr. 100,-.
I tilfælde af, at kunden stadig ikke betaler efter modtagelse af betalingspåmindelse, vil TS TECH A/S kunne sende 1. rykker indeholdende 10 dages betalingsvarsel, hvorefter sagen vil kunne overgå til inddrivelse hos retslig instans.
TS TECH A/S vil altid kunne forlange en sikkerhedsstillelse for købesummen, hvis dette anses som nødvendigt, og ved større projekter vil TS TECH A/S have ret til forudbetaling, fordelt efter følgende:
- 20 % ved ordre afgivelse
- 50 % efter 40 dage
- 30 % efter arbejdet er udført og godkendt af køber
6. Ejendomsforbehold
De solgte varer forbliver TS TECH A/S’ ejendom, indtil den samlede ordre er betalt.
7. Leveringstid / forsinkelser
TS TECH A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser, som skyldes manglende leverancer fra underleverandører, knaphed på vare, sygdom osv. I tilfælde af dette, forlænges leveringstiden i det omfang, det skønnes rimeligt.
TS TECH A/S hæfter ikke for driftstab eller andre økonomiske tab hos køber som følge af forsinkelse.
8. Undersøgelse og reklamation
Ved modtagelse af varer har køber pligt til straks at undersøge de købte varer for fejl og mangler og umiddelbart herefter gøre TS TECH A/S skriftligt opmærksom på dette, dog senest efter 8 dage. Såfremt der ikke reklameres inden 8 dage og hvis en sådan omhyggelig undersøgelse undlades, mister køber sit eventuelle krav på afhjælpning af eventuelle mangler.
Køber har ret til skriftligt at reklamere over materiel, der er mangelfuldt på grund af fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling i indtil 12 måneder fra anskaffelsesdato, dog reduceres dette til 6 måneder i fald der ved drift køres i 24 timers cyklus. Køber mister sine eventuelle mangelsbeføjelser, hvis der ikke reklameres omgående, skriftligt og uden ugrundet ophold ligeså snart fejlen er eller burde være opdaget.
Ved delleveringer/delreparationer er det kun den leverede/reparerede komponent som dækkes af reklamationsretten.
Returnering af varer kan kun ske efter skriftlig aftale mellem Køber og TS TECH A/S, og vil kunne påligges et returneringsgebyr.
9. Ansvar og mangler
TS Tech A/S hæfter ikke for driftstab eller andre økonomiske tab såsom driftsforstyrrelser og/eller produktionsnedgang m.m. hos køber eller tredjemand som følge af fejl og/eller mangler ved det solgte.
TS Tech A/S' ansvar for mangelafhjælpning er under alle omstændigheder altid begrænset til værdien af den mangelfulde del som angivet på fakturaen.
TS TECH A/S er berettiget til at foretage afhjælpning af evt. mangler inden for rimelig tid, og såfremt afhjælpning ikke kan foretages, forbeholder
TS TECH A/S sig ret til at tilbyde forholdsmæssigt afslag uden, at køber kan gøre yderligere krav gældende.
TS TECH A/S påtager sig intet ansvar for fejl eller skader, der opstår som følge af købers afvigelse fra TS TECH A/S' anvisninger og eventuelle relevante standarder. Mangler eller skader, som skyldes fejlagtig brug eller mangelfuld vedligeholdelse m.m., er således TS TECH A/S uvedkommende og berettiger ikke køber til at gøre mangelbeføjelser gældende.
10. Produktansvar
TS TECH A/S fraskriver sig ved tingskade ethvert ansvar for tab eller skade af enhver art, som måtte opstå hos køber, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, driftsforstyrrelser og/eller produktionsnedgang m.m. eller andre direkte eller indirekte tab.
TS TECH A/S’ produktansvar er under alle omstændigheder altid begrænset til værdien af den mangelfulde del som angivet på fakturaen.
TS TECH A/S er således ikke ansvarlig for skade forvoldt af TS TECH A/S’ produkter på:
- Fast ejendom Produkter, der er fremstillet af køberen, og produkter, hvori disse indgår
- Ting tilhørende 3. mand, herunder løsøre i købers besiddelse.
TS TECH A/S' produktansvar (inkl. renter og omkostninger) er under alle omstændigheder begrænset til værdien af det mangelfulde produkt, som har givet anledning til kravet. Hvis denne værdi overstiger den på skadetidspunktet tilbageværende forsikringssum på den gældende produktansvarsforsikring tegnet af TS TECH A/S, begrænses ansvaret til sidstnævnte.
11. Ansvarsbegrænsning
For mangelsansvar, erstatningsansvar og produktansvar har parterne aftalt, at TS TECH A/S aldrig på grund af mangler eller skader kan gøres ansvarlig for indirekte tab herunder tabt fortjeneste, driftstab, andre økonomiske tab eller tab af goodwill.
TS TECH A/S fraskriver sig ved tingskade, herunder skade på fast ejendom, ethvert ansvar for tab eller skade af enhver art, som måtte opstå hos køber, herunder som følge af driftstab og tabt arbejdsfortjeneste eller andre direkte eller indirekte tab.
Det er desuden aftalt, at køber skal friholde TS TECH A/S for ethvert krav, som tredjemand måtte rejse over for TS TECH A/S og som er begrundet i forhold ved TS TECH A/S’ ydelse.
TS TECH A/S er aldrig ansvarlig for, at produkterne er egnet til købers formål. Køber skal således holde TS TECH A/S skadesløs i den udstrækning TS TECH A/S pålægges ansvar over for tredjemand.
12. Force Majeure
12.1 TS TECH A/S er ikke ansvarlig for forsinket levering, hvis forsinkelsen er forårsaget af nogen af de omstændigheder anført i punkt 12.2.
TS TECH A/S skal underrette Køber hurtigst muligt, hvis TS TECH A/S har til hensigt at påberåbe sig force majeure som årsag for forsinket levering.
Køber skal ligeledes informeres om årsagen til den forsinkede levering og om hvornår levering kan forventes. Parterne er berettiget til at hæve aftalen ved skriftlig meddelelse til den anden part uden at være ansvarlig, hvis udførelsen af en af de nævnte årsager er forsinket mere end tre måneder efter det oprindeligt aftalte leveringstidspunkt. Dette skal ske skriftligt, straks og med redegørelse for årsagen til ophævelsen.
12.2 Følgende omstændigheder skal medføre fritagelse for ansvar, hvis de forhindrer opfyldelse af aftalen eller gøre udførelsen urimeligt byrdefuld:
arbejdskonflikt eller enhver anden omstændighed uden for parternes kontrol, f.eks. brand, krig, mobilisering eller væsentlige militærindkaldelser, rekvisitioner, konfiskationer, udvekslingsrestriktioner, optøjer og uroligheder, manglende transportudstyr, generel mangel på varer, brændstofrestriktioner og defekt eller forsinket leverancer fra underleverandører på grund af nogen af de omstændigheder, der er nævnt i denne paragraf.
De nævnte forhold medfører kun fritagelse, hvis de har indflydelse på udførelsen af aftalen og hvis denne indflydelse var uforudsigelig ved aftalens ikrafttræden.
13. Immaterielle rettigheder og fortrolighed
Alle TS TECH A/S’ immaterielle rettigheder, der måtte være tilknyttet leverancen, forbliver TS TECH A/S’ ejendom. Alle tegninger, modeller og andre tekniske dokumenter vedrørende leverancen, som før eller efter aftalens indgåelse overlades fra TS TECH A/S til køber, tilhører TS TECH A/S.
Uden samtykke fra TS TECH A/S må det nævnte materiale alene benyttes ved brug eller videresalg af varen. Køber har ikke ret til uden TS TECH A/S’ skriftlige samtykke at give tredjemand kundskab om tekniske eller kommercielle oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige, eller som af TS TECH A/S ved aftalens indgåelse eller senere, var angivet som værende fortrolige.
14. Tvister / lovvalg
International købelov nr. 733 af 7. december 1988 skal ikke være gældende mellem parterne.
Lovvalget er Dansk ret. Nærværende betingelser går i den forbindelse forud for de deklaratoriske bestemmelser i dansk lovgivning, herunder men ikke begrænset til den danske købelov.
Enhver tvist mellem parterne skal afgøres ved de ordinære danske domstole, med Retten i Esbjerg som valgt værneting i første retsinstans.
En tvist kan ikke indledes ved de ordinære danske domstole førend parterne har drøftet forlig på direktionsniveau eller deltaget i mediation.